Opslag

Collapse
No announcement yet.

Caféers evne til at lave kaffe...

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Caféers evne til at lave kaffe...

    Jeg syntes lige Chr. bragte et interessant emne op i en anden tråd og jeg havde loige lidt galde, jeg i den forbindelse jeg skulle af med :angry:

    ChrZacho wrote:
    Hader når en eller anden tøs der aldrig kunne finde på at drikke kaffe leger barista på en cafe ... elsker bare smagen af kogt mælk ... :sick:
    Jeg har samme oplevelse på de fleste caféer ved åen i århus. Om det er en tøs eller en popsmart bartender-knægt, som kun har smarte drinks og sin asynkrone frisure i hovedet er ligemeget. Resultatet er det samme. Intetsigende kaffe. Et glimrende eksempel: Jeg spurgte på én af disse caféer (tror faktisk jeg har spurgt på flere med samme resultat) om hvad forskellen var på Café Latte og Café au Lait. De har begge dele på kortet, men kan ikke sige hvad forskellen er. Siden har jeg fundet ud af, at Café Latte er baseret på espresso og Café au Lait på stærk filterkaffe. Hvordan kan de servere begge dele, uden at kende denne forskel? Skræmmende!!! :blink:

    Den eneste café ved åen, hvor jeg har fået en anstændig espressobaseret drik, er på Grappa. Cross Café, Viggo, Faust og hvad de andre ellers hedder, skulle holde sig til deres long drinks.
    Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

    La Marzocco GS/3
    Baratza Forté
    Bestmax filter


    1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

  • #2
    Re:Caféers evne til at lave kaffe...

    Nu har jeg besøgt indtil flere Københavnske cafeer her i weekende, og jeg kan kun være enig - kogt mælk med noget mørkt noget de kalde kaffe..... brd inch:

    Standarden er generelt ikke ret høj!
    Administrator på EspressoBar

    Black coffee rules...

    Comment


    • #3
      Re:Caféers evne til at lave kaffe...

      Hej..

      I århus kan jeg klart anbefale Altura, den ligger på en gade som hedder graven..
      Min søster har nemlig frisør salon lidt nede af gaden.. Så når vi er over og besøge dem, skal jeg somregle lige der forbi..
      De har en super ren espresso. Men laver også en kanon Latté..

      Der er også Sigfreds.. Den skulle eftersigende være perfekt.. Men jeg har desværre ikke været forbi endnu.. Men det skal jeg helt sikkert, næste gang vi er i Århus..

      Man kan ikke komme til KBH uden lige og skulle forbi Risteriet.. De kan lave Latté.. Det er her jeg har fået min allerbedste Latté.. Mums..
      Og så kan man lige få frisket sin indre kaffenørd lidt op.. Dejlig meget udstyr og kigge på.. Kommer sjældent derfra uden og have købt et eller andet nyt..
      Næste gang bliver det nok cleary kanden.. + de sidste 2 illy espresso kopper jeg mangler..
      Det værste ved og have været i Risteriet er at hele vejen hjem sidder man med tanker om en hjemmeespressobar i køkkenet..
      Hilsen Johnny

      Faema Legend S1
      Faema MD3000 Touch
      Mahlkoenig Vario
      Jura Ena 9 OneTouch

      Tidligere: Rancillio Silvia, ECM Giotto, La Spaziale S1

      Comment


      • #4
        Re:Caféers evne til at lave kaffe...

        Risteriet er super Var lige forbi sidste weekend og hente kaffe - mums...
        Administrator på EspressoBar

        Black coffee rules...

        Comment


        • #5
          Re:Caféers evne til at lave kaffe...

          Risteriet er et \"skidt\" sted, det koster altid 7-800 kr at gå derind :whistle:
          Administator på espressobar
          Izzo Alex Duetto
          Toper Cafemino
          Kværna 1F, Mazzer Mini Electronic A, Rocky
          Pullmann deluxe, Pullmann Barista, Rusbjerg tamper model 2 (prototype ver 2)

          Og en masse andet lir... Men alligevel ikke nok...

          Comment


          • #6
            Re:Caféers evne til at lave kaffe...

            Journey wrote:
            Hej..

            I århus kan jeg klart anbefale Altura, den ligger på en gade som hedder graven..

            ...

            Der er også Sigfreds.. Den skulle eftersigende være perfekt.. Men jeg har desværre ikke været forbi endnu.. Men det skal jeg helt sikkert, næste gang vi er i Århus..
            Lige nøjagtig Altura og Sigfreds er efter min mening de to bedste kaffebarer i Århus. Når jeg skrev Caféer skelnede jeg også implicit (burde have skrevet det eksplicit) mellem caféer og \"rigtige\" kaffebarer. Med Caféer mener jeg de steder, som er ganske glimrende, hvis man er ude for at få drinks eller fadøl, men som desværre i de fleste tilfælde overser, at man ikke bare stiller en dyr espressomaskine op og så kommer der go\' kaffe ud af det.

            Sigfreds skal du helt klart prøve. Den er efter min mening en tand bedre end Altura. Og køb endelig en pakke af deres espressobønner med hjem. De er fantastiske - desværre også for dyre i det lange løb. Gør dig selv den tjeneste at gå på den der ligger i kælderen af Vanggaards boghandel. Ikke fordi \"den originale\" oppe i nærheden af banegården ikke er god, men der er bare en fantastisk hyggelig stemning nede i den i boghandlen. Jeg er vild med alle hans Eames møbler - topnice! :P

            PS: Hvis du møder ham selv (Thomas Sigfred - sorthåret fyr med fuldskæg), så tøv endelig ikke med at presse ham med det baristakursus

            Post edited by: MoBak, at: 2007/05/29 09:41
            Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

            La Marzocco GS/3
            Baratza Forté
            Bestmax filter


            1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

            Comment


            • #7
              Re:Caféers evne til at lave kaffe...

              vækker lige denne lidt til live igen, da jeg var nede på Siegfreds igår - den inde i boghandlen .. har været der før, men for dælen hvor har du ret i at den oser af hygge!! desværre var espresso\'en ikke helt optimal, men sådan går det jo når man bestiller en \'enkelt\'

              hvilket bringer mig til noget andet der har undret mig - baristaens tendens til altid at prøve at sælge en dobbelt fremfor en enkelt .. eller er det bare mig?

              min erfaring fra min hjemmebrygning siger mig osse at det er nemmere at brygge to enkelte med dobbeltfilteret, end det er at brygge en enkelt med enkeltfilteret - men alligevel er jeg ved at være træt af altid at blive spurgt om jeg ikke hellere vil ha en dobbelt ..
              you may think you can fly, but you better not try ...

              IZZO VIVI | MACAP MC4 | ZASSENHAUS 156 | GENE CAFE | MOCCAMASTER | SWISSGOLD | BØNNER, KOPPER OSV

              Comment


              • #8
                Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                Jeg synes nu mest det er på McDonals jeg bliver mødt med det spørgsmål B) Tror faktisk aldrig jeg er blevet spurgt om det med hensyn til en espresso!

                Men du har helt ret i, at det er væsentlig nemmere at lave et dobbelt shot end et enkelt. Roed beskrev det engang sådan, at det eneste man kan bruge et single filter til, er at kaste efter underne :laugh:
                Administrator på EspressoBar

                Black coffee rules...

                Comment


                • #9
                  Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                  hæhæ jeg tror faktisk aldrig jeg har fået kaffe/espresso på McD - men det kan umuligt være godt

                  jeg har oplevet det på to kaffebarer i Viborg - nyåbnede godt nok .. men i den ene havde damen en 10-12 små kopper til at stå (med espresso i) fordi folk kom ind og skulle ha cappucino\'er med enkelt skud, og mig selv der sku ha en enkelt espresso .. jeg ku næsten se det opgivende i hendes øjne da jeg sku ha en enkelt \'åhh nej nu får jeg en kop MERE til at stå ..\' - men jeg kan ikke gøre for at jeg ikke er stor tilhænger af de dobbelte

                  nu har jeg ingen unger (endnu - de kommer ) så jeg prøver ind imellem at lave enkelte espressoer, jeg skal bare huske at kaffen skal kværnes ekstra fint for at få en fornuftig gennemløbstid .. det er måske det der gør det lidt besværligt at lave enkelte på en kaffebar, fordi man skal stå og justere kværn osv?
                  you may think you can fly, but you better not try ...

                  IZZO VIVI | MACAP MC4 | ZASSENHAUS 156 | GENE CAFE | MOCCAMASTER | SWISSGOLD | BØNNER, KOPPER OSV

                  Comment


                  • #10
                    Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                    Jeg bestiller aldrig enkelt espressoer, da man ofte skal betale 16-17 kroner for en enkelt og 20-21 kr. for en dobbelt.

                    Men jeg ved at fx på Baresso laver de ALTID dobbelte. Hvis de skal bruge en enkelt, laver de en dobbelt, splittet i to glas, bruger den ene og smider den anden ud. De lader den ikke stå.
                    Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

                    La Marzocco GS/3
                    Baratza Forté
                    Bestmax filter


                    1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

                    Comment


                    • #11
                      Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                      Jeg er helt enig med Mobak omkring poptøser og bartender-wannabees der står i diverse caféer.

                      Jeg hader egentligt mig selv lidt for det, men hver gang jeg er Lyngby Storcenter eller City2 skal jeg lige checke om det er så slemt som jeg husker det, så jeg bestiller gerne en Cappucino i \"Kong kaffe\" eller hvad de nu hedder og resultatet er desværre stort set det samme hver gang: kaffen bliver stampet konsistent hver gang - dvs. i luften og ikke mod et fast underlag...
                      Så skal mælken skummes: Hmmm hvad laver den ske dér - ikke noget godt tegn og ganske vist: skeen bruges til at holde på den skum der flyder ovenpå den varme mælk.

                      Hvad gør man ikke for et skud koffein og for at overleve en stroppetur øhh shoppetur...

                      Indrømmet, det er sat lidt på spidsen men det er desværre ikke helt ved siden af.

                      Mvh.

                      Peter
                      Rancilio Silvia - PID
                      Macap MC4 Stepless
                      Behmor 1600
                      Xpressivo Presso Barista

                      Perfection is achieved, not when there is nothing more to add, but when there is nothing left to take away. - Antoine de Saint-Exupery

                      Comment


                      • #12
                        Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                        MoBak wrote:
                        Jeg bestiller aldrig enkelt espressoer, da man ofte skal betale 16-17 kroner for en enkelt og 20-21 kr. for en dobbelt.

                        Men jeg ved at fx på Baresso laver de ALTID dobbelte. Hvis de skal bruge en enkelt, laver de en dobbelt, splittet i to glas, bruger den ene og smider den anden ud. De lader den ikke stå.
                        det ville jeg nok osse gøre hvis jeg vidste at baristaen var dygtig - for en dobbelt er jo ikke nødvendigvis dobbelt så god - tværtimod, så synes jeg ofte at en dobbelt bliver forbandet bitter, og så kan den være slem at komme igennem (her taler jeg selvfølgelig udelukkende om kaffe købt \'ude\' - derhjemme laver jeg jo KUN gude-skud )

                        jeg fik en enkelt espresso på Behag din smag i Aalborg, og den var rigtig god, det er den eneste kaffebar hvor jeg har bestilt en dobbelt efterfølgende ..

                        det kan da ikke passe andet end at det vil kunne betale sig at lære folk at lave de enkelte espresso\'er (espressi?) - det er jo spild af god kaffe at brygge dobbelt skud i to glas og så hælde det ene ud ..

                        nu kan det osse godt være jeg har været gennemført uheldig, men det er desværre ofte jeg har set barista\'en hælde ny mælk oveni allerede skummet mælk, og så givet det hele en tur mere .. ved godt det handler om kroner/øre, men det er efter min mening at ta pis på folk .. og så skylder man osse kunderne at sørge for at udstyret er rent! en skummekande der sidder store flager af mælk på, og en steamer som er helt gråligt hvid - det er fandme ikke optimalt ..
                        you may think you can fly, but you better not try ...

                        IZZO VIVI | MACAP MC4 | ZASSENHAUS 156 | GENE CAFE | MOCCAMASTER | SWISSGOLD | BØNNER, KOPPER OSV

                        Comment


                        • #13
                          Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                          bogner wrote:
                          jeg fik en enkelt espresso på Behag din smag i Aalborg, og den var rigtig god, det er den eneste kaffebar hvor jeg har bestilt en dobbelt efterfølgende ..
                          Det ser jeg frem til. Jeg tager derop d. 27., men det kommer I nok til at høre mere om

                          bogner wrote:
                          det kan da ikke passe andet end at det vil kunne betale sig at lære folk at lave de enkelte espresso\'er (espressi?) - det er jo spild af god kaffe at brygge dobbelt skud i to glas og så hælde det ene ud ..
                          Jeg tror faktisk ofte det kan betale sig at lave dobbeltshots hver gang. Alternativt vil du garanteret opleve at lave alt for mange dårlige shots, fordi du skal justere kværnen mellem enkelt og dobbelt shots. I den seriøse kaffebar, hvor man selvfølgelig KUN servere optimale espressi (ja Bogner, det er sådan det hedder ), vil disse skift af indstillinger resultere i mange kasserede shots, da formalingen ikke lige blev helt rigtigt justeret mellem enkelt og dobbeltshot. I forvejen justerer baristaen kværnen en smule adskillige gange i løbet af dagen for at optimere formalingen. Alternativt skal du have to kværne - naturligvis i samme høje kvalitet, hvilket for en kafffebar typisk betyder mindst 10K ekstra i investering.

                          Men det kunne da være sjovt at høre fra en professionel barista, hvordan man i praksis takler/bør takle problematikken. Måske har de helt andre løsninger såsom fx at øge deres tamp og dermed gennemløbstiden for enkeltshots?
                          Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

                          La Marzocco GS/3
                          Baratza Forté
                          Bestmax filter


                          1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

                          Comment


                          • #14
                            Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                            jeg kan huske der var en tråd på HomeBarista hvor de prøvede at lave en god nøgen ekstraktion fra enkelt filteret .. det var vist et forsøg med blandede resultater - så det nemmeste er nok bare at lave dobbelt, og bruge to kopper (lidt svært med et bundløst filter godt nok ..) - men derfor kan man jo godt udfordre en barista i en kaffebar

                            - og ja, lad os bare få nogle proffer på banen ..
                            you may think you can fly, but you better not try ...

                            IZZO VIVI | MACAP MC4 | ZASSENHAUS 156 | GENE CAFE | MOCCAMASTER | SWISSGOLD | BØNNER, KOPPER OSV

                            Comment


                            • #15
                              Re:Caféers evne til at lave kaffe...

                              bogner wrote:
                              hæhæ jeg tror faktisk aldrig jeg har fået kaffe/espresso på McD - men det kan umuligt være godt
                              Nej - mente heller ikke kaffe på McD. Bare generelt det eneste sted jeg møder upsale.
                              Administrator på EspressoBar

                              Black coffee rules...

                              Comment

                              Working...
                              X