Opslag

Collapse
No announcement yet.

Hvordan startede din kaffeinteresse?

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Hvordan startede din kaffeinteresse?

    SEM skrev følgende i en andne tråd. Jeg synes bestemt også det kunne være interessant at høre, så jeg starter lige en ny tråd om det, så folk ser spørgsmålet

    Jeg er lige lidt nysgerrig - hvad har egentlig bragt jeres kaffepassion frem i lyset?

    For mit vedkommende stod jeg med en hel del ting at se til i en meget travl hverdag, hvilket tvang mig til at prioritere mere skarpt. Kaffe dukkede flere gange op på min liste over ting som gør hverdagen lidt federe. Det afstedkom straks en masse googling. 2 uger senere var jeg den lykkelige ejer af min trofaste (og nu hengangene) Krups. Senere blev det så meget dyrere (som bekendt er forskellen på børn og voksne i høj grad prisen på deres legetøj). Men det har været det hele værd

    Hvordan med jer andre?

    /Sven-Erik
    Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

    La Marzocco GS/3
    Baratza Forté
    Bestmax filter


    1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

  • #2
    Re:Hvordan startede din kaffeinteresse?

    Hvis der ikke er andre så vil jeg da gerne lægge du.
    Jeg er skadet fra barn af, min farfar var en meget pasioneret kaffe drikker, han lære både min søster og jeg at drikke kaffe da vi var børn. Da min farfar smatidig var en af min barndoms store helte var det naturligt at jeg begyndte at interessere mig for hvordan man laver kaffe, så jeg startede med at lære at lave kaffe på en lever maskine som 7-8 årig og der fra er det bare fortsat. Jeg har dog aldrig arb. professionelt med kaffe og har heller aldrig overvejede det, for mig er og bliver kaffe en hobby, men hvilken hobby B)
    Michael EPO Rasmussen

    Der findes ingen kendsgerninger, kun fortolkninger. - Friederich Nietzsche

    Comment


    • #3
      Re:Hvordan startede din kaffeinteresse?

      Jeg har faktisk spekuleret lidt over, hvor min interesse fra kaffe egentlig kommer fra.

      Jeg voksede op i Sorgenfri, nord for København, og på torvet lå kolonialhandler Madsens forretning ”Sorgenfri Kaffe og The”. Forretningen var opdelt i to halvdele. Den mindste del, et lille hjørne, indrettet som slikbutik, resten af forretningen var indrettet til salg af kaffe og te. For en ung knægt var det naturligvis slikbutikken der tiltrak sig mest opmærksomhed, men jeg husker endnu de mange dåser med te, og de store tunge sække med kaffe. Mest af alt, husker jeg den fantastiske duft af nyristet og friskmalet kaffe. Jeg var 12 år, og fik et job som forretningens bybud, og jeg husker endnu, hvordan jeg hver eneste dag nød denne ubegribeligt eksotiske og spændende duft af friskmalet kaffe der indeholdt så mange løfter om en fantastisk smag.

      Først meget senere i livet fik jeg også smagt på kaffen - og uden jeg kan huske præcist hvordan jeg oplevede dette, så er jeg ret sikker på at det ikke var den samme fantastiske oplevelse som det var at dufte til friskmalet kaffe.

      Nu kan vi så skrue tiden frem en hel del år, hvor jeg får drukket en masse kaffe, uden helt at forstå hvorfor. For nogle år siden fik jeg mig en Senseo kaffemaskine, og selv om mange rynker lidt på næsen af Senseo og tænker \"det er jo ikke rigtig espresso\", så var det dog første gang i mit liv jeg følte en decideret begejstring ved at lave en kop kaffe. Jeg brugte en OBH minipisker til at skumme mælk som jeg havde varmet i en microovn.

      Min lillebror havde købt en fuldautomatisk af slagsen (Saeco tror jeg), der både kværnede kaffen, pakkede den, skummede mælken og gjorde det hele. I forhold til en Senseo var dette jo noget HEEELT andet, så de næste par år gik jeg og drømte om et af disse tekniske vidundere - en espressomaskine.

      Ved juletid sidste år, spurgte min hustru mig, hvad jeg ønskede mig, og jeg annoncerede at jeg ønskede mig en rigtig espressomaskine. Først blev der indkøbt en Krups Espressomaskine med en Krups kværn til. Men hjemvendt med sagerne (før de blev åbnet) kunne jeg ved at lave lidt \"research\" på nettet, hurtigt konstatere at det ikke skulle være en Krups. Så espressomaskinen blev returneret uåbnet (kværnen beholdt jeg), og der blev lagt ordre ind på en Rancilio Silvia. Kort efter jul blev kaffekværnen skiftet ud med en La Cimbali Max, og der er egentlig hér jeg selv opfatter at jeg for alvor startede med at kunne lave espresso.
      Henrik Delfer (a.k.a. Hobzon)
      Østerbro

      La Marzocco GS3
      Mahlkönig K30 Vario


      Jeg tror mennesket får udrettet så meget, ikke fordi vi er smarte, men fordi vi har modsatrettede tommelfingre så vi kan lave kaffe. (F. Rosenberg)

      Comment


      • #4
        Re:Hvordan startede din kaffeinteresse?

        Jeg begynte å drikke kaffe da jeg var 18 Jeg duppet sjokolade i kaffen, så det ble vel tilnærmet like mengder kaffe og sjokolade :whistle: Jeg har alltid vært avhengig av å ha noe godt til kaffen - helt til jeg reiste til Frankrike og smakte min første café au lait :kiss: :woohoo: :silly: Det er 12 år siden. Den gang var det komplett umulig å få tak på utstyr her hjemme, så på en ferie til Italia flere år senere, fikk jeg kjøpt min første Bialetti espresso kanne og melkeskummer. Det oppsettet har jeg brukt helt fram til nå. Nå står det en Rancilio Silvia på kjøkkenbenken :cheer: Hverdagen har fått et helt annet innhold

        Desverre står den der ensom enda. Jeg har ikke funnet finansene til å kjøpe kvern enda, men det kommer.

        Comment


        • #5
          Re:Hvordan startede din kaffeinteresse?

          Ja, jeg ville egentlig også have svaret på dette indlæg, da jeg selv hev Sven-Eriks spørgsmål ud af en anden tråd, fordi jeg syntes det var interessant. Jeg har dog ikke lige haft tid før nu...

          Jeg er ikke helt selv klar over præcis hvordan min interesse opstod. Den første \"oplevelse\" jeg havde med kaffe (udover at det var noget der blev lavet på en ganske almindelig kaffemaskine og ofte smagte bedsk og grimt) var en tur til en kaffemesse i Ridehuset i Århus. for nogle år siden (hnok 5-7 år). Det var i øvrigt sammen med Søren Wolder har fra EspressoBar. Dengang vidste jeg ikke så meget om kaffe, men hørte på utallige \"tossede\" mennesker, som talte om (hånd)kværne af den ene og anden slags. Jeg husker det var første gang jeg hørte, at en vingekværn bestemt ikke var \"state of the art\". Jeg husker dog også, at jeg tænkte: \"Jaja, de her folk vil jo bare binde mig noget på ærmet. Hvor vigtigt kan det være!?\". I øvrigt lidt sjovt, for når jeg idag snakker kaffe med folk, som er på det vidensniveau, som jeg var dengang, kan jeg ofte se, at de tænker præcist det samme og sikkert synes, jeg er bindegal

          Fra messen dengang husker jeg også, at der var JM i Barista, hvor Thomas Sigfred vandt. Jeg havde dog ikke den store opmærksomhed på denne konkurrence, for jeg anede ikke hvad det gik ud på.

          Messen gjorde ikke det store for mig dengang. I hvert fald gjorde det ikke at jeg sprang ud i nogle videre investeringer i forhold til kaffebrygning. Men det vakte alligevel min opmærksomhed på, at der var forskel på kaffe og det fik mig til at smage på kaffe i stedet for bare at drikke kaffe. Først for omkring 1½ år siden blev interessen så stor, at jeg begyndte at læse om espressomaskiner på nettet. I den forbindelse fandt jeg CoffeeGeek, og en helt ny verden åbnede sig. Efter et par måneder som aktiv læsende på CG købte jeg min første espressomaskine, en Ascaso Dream sammen emd en Ascaso I2 kværn. Begge dele er i mellemtiden skiftet ud (se min signatur).

          Som bekendt udviklede min interesse sig udover dét at stå foran maskinen hjemme i køkkenet. Jeg fandt det superinteressant at læse om andres erfaringer og diskutere forskellige aspekter med andre. Da det irriterede mig, at der ikke fandtes et dansk sted til dette, gik jeg sammen med Søren, Roed og ChrZacho om at starte EspressoBar
          Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

          La Marzocco GS/3
          Baratza Forté
          Bestmax filter


          1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

          Comment


          • #6
            Re:Hvordan startede din kaffeinteresse?

            Snublede over dette link på CG:

            http://niemann.blogs.nytimes.com/200...fee/index.html

            Comment


            • #7
              Re:Hvordan startede din kaffeinteresse?

              er skadet fra barnsben af... min mor er pædagog, og dybt afhængig af sort kaffe.
              If it weren\\\'t for coffee, I\\\'d have no identifiable personality whatsoever. ~David Letterman

              Comment


              • #8
                Re:Hvordan startede din kaffeinteresse?

                Har nu selv drukket spandevis af DÅRLIG kaffe gennem et ½ langt liv
                Fik så for en 4 år siden en Senseo i Gave, det hjalp da en hel del i forhold til termokandekaffen.
                Dec. 2007 fik vi så herhjemme en maskine (PODS)fra Rombouts, ganske ok kaffe men også ganske dyr i brug. Videre til en Saeco fuldautomatisk maskine M/ kværn. Ikke så dårlig endda og ihvertfald mere økonomisk end Rombouts. Næste skud på stammen var en Ascaso Dream, flot maskine, ja men en STOR skuffelse som espressobrygger Så faktisk hellere kaffe fra Saeco`en. Sidate skrig er så ca. 1 måned siden en Miss Silvia og sikke verden til forskel fra en Ascaso.
                Næste skridt er vel en Dualboiler af en eller anden slags:woohoo:
                Astoria Sibilla
                Bestmax Filter
                Mazzer Major Electronic
                JURA X9

                Comment


                • #9
                  Bringer lige det her emne op igen, da jeg synes det er ret skægt :-) Min startede med at jeg blev ansat som barista hos en kaffebar der forhandlede og selv brugte TCCs kaffe. Det var en lækker La Marzocco der blev anvendt. Det sjove er, at jeg i den tid jeg var ansat der, egentlig ikke syntes at det var så skide skægt. Men da jeg så stoppede der begyndte det lige så stille at blive lidt mere interessant, og nu har jeg egen maskine. Ingen tvivl om at min brors store kaffepassion også havde sin indflydelse!
                  Nuova Simonelli Oscar
                  Mahlkönig Vario

                  Comment


                  • #10
                    En ny kaffenyder og forumdeltagers kaffestart ...

                    Jeg er relativ ny kaffenyder, og helt ny skribent på forum. Jeg har dog med interesse snuset lidt i forskellige tråde, og nydt godt af jeres erfaring. Så det bliver måske næsten en fortælling om hvordan min kaffeinteresse udvikler sig i nutid, end en decideret fortælling i datid.

                    Jeg har drukket (dårlig) kaffe længe, men det er først i 2012, jeg for alvor er begyndt at interessere mig for bønner og bryg. Jeg kan ikke huske, hvad anledningen var, men jeg fik en absolut super espresso (brygget på en Aurelia) på en café, som fik mig til at se "lyset". Jeg ved ikke, om jeg købte espressoen fordi der var demonstrationer af kapselmaskiner alle steder, om jeg faldt over det på nettet, eller om jeg bare havde lyst til en kop kaffe. Jeg hælder mest til den sidste forklaring.

                    Kort efter var der smagsprøve på Dolche Gusto og Nespresso i lokale butikker, og jeg må sige, at jeg med det samme kunne smage, at det var langt fra en "rigtig" espresso. Jeg var ellers fristet -det var jo en nem måde at lave kaffe på.

                    Siden har jeg købt en mokkakande (kaldet espressokande - men det er jo ikke rigtig espresso den brygger), den laver ok kaffe, når kaffen er frisk. (Jeg er så heldig, at en kammerat har købt sig en Krups kværn, og derfor har jeg kunnet prøve friskmalet kaffe).

                    Jeg kan her i forum læse mig til, at kværnen er vigtigere end maskinen, og det kan jeg kun tilslutte mig, efter at have smagt friskbrygget kaffe fra min mokkakande. D.v.s. jeg har kun prøvet Krups kværn, men jeg kan konstatere at det gør en voldsom forskel at have friskkværnet kaffe. At der er forskel på de forskellige kværne, tager jeg jeres ord for. Det skulle også være mærkeligt, hvis en Mazzer Major, til næsten 10k, ikke gjorde det bare en smule bedre end en kværn fra Krups, til omkring en plovmand - for slet ikke at nævne kværne med koniske knive, som jeg slet ikke tør nærme mig rent prismæssigt.

                    Mit næste projekt er altså, at få min egen kværn. Derefter bliver det måske til en stempelkande, og så en espressomaskine, hvis interessen holder ved. En kafferister kunne måske også blive interessant, hvis det for alvor fanger. Jeg har efterhånden indset, at jeg i den forbindelse, nok næppe ville være tilfreds med en luftrister, men jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan f.eks. "Gene Cafe" risteren klarer sig i forhold til f.eks. en Hottop 8828P programmerbar tromlerister.

                    Jeg skal dog først have lært mere, for der er så mange forskellige holdninger og råd.

                    Med hensyn til kværn, lader det til, at mange mener at Baratza/Mahlkönig Vario V2 er på niveau med Mazzer Super Jolly, mens CoffeGeek (Mark Prince), vist har skrevet at Vario bliver slået af Mazzer Mini, som bliver slået af Mazzer SJ, som igen bliver slået af Anfirm Best (på nær at den er langsom og ikke trinløs) er væsentlig bedre end Vario, når det kommer til espresso. Til gengæld giver Vario angiveligt Anfirm baghjul, som "altmuligkværn".

                    Jeg har ikke kunnet finde nogle passende tests, men jeg kan forstå at den største anke mod Vario er, såvidt jeg har forstået, at mange tvivler på Vario kan konkurrere med Mazzers veletablerede holdbarhed og håndværksmæssige niveau.

                    En anden anke, jeg er stødt på, er nogle test (The Other Black Stuff), hvor Vario's indstillinger af kornstørrelse, ikke kunne reproduceres, hvis man f.eks. først maler espresso, så stempel kaffe, og så espresso igen. Jeg tror der var en ekstrationsforskel på 9 sekunder, med de samme indstillinger. Det vil jo betyde, at man enten skal holde sig til espresso, eller få en ekstra (anden) kværn, hvis man gerne vil have forskellige kaffetyper. Spørgsmålet er selvfølgelig om det også gælder V2, eller om Baratza/Mahlkönig har forbedret den på det punkt.

                    En anden ting er, hvorvidt Mazzer Mini/SJ eller Anfirm Best kan gøre det bedre med hensyn til reproduktion af kornstørrelse. Hvis de da overhovedet kan kværne til stempelkaffe og/eller filterkaffe.

                    Det er et spændende projekt. Netop som jeg tror jeg har bestemt mig for en kværn, kommer tvivlen op, men på et tidspunkt, må jeg jo bare træffe en beslutning.

                    Når det kommer til espressomaskine, tror jeg enten jeg vil have en enkelt-keddel, enten HX eller bare "straight", til at starte med, selvom jeg godt kan se fordelene ved dobbelt keddel. Det kan være jeg opretter en tråd om det, når kværnen er i hus - hvis jeg da ikke bør afgøre det, inden jeg køber kværnen.
                    --
                    Nuova Simonelli Oscar (m/VB, OPV, 3mm restrictors, st. varmelegeme, dobb. kedel-isolering, kontraventil af stål, og WBC dampstuts).
                    Mahlkönig Vario

                    Comment


                    • #11
                      Jeg har altid forsøgt at lære at drikke kaffe.. Det smagte bare så dårligt, og slet ikke som det duftede, når man stak snuden ned i poserne. Har drukket kaffe i ny og næ, men mere af høflighed end af nydelse.

                      Så købte jeg mig en Senseo i 2006 i gymnasietiden, og den fik åbnet mine øjne for at kaffe fra forskellige lande smager forskelligt. Det var fint, syntes jeg, men ikke helt den store smagsoplevelse, som jeg havde håbet på. Kunne dog godt lide, at man bryggede én kop ad gangen, så den var frisklavet og ikke stod i en termokande eller endnu værre: kaffemaskinens varmeplade. :-S

                      Så gik der et par år mere, og jeg tænkte at nu skulle det være! Jeg investerede i en fuldautomatisk espressomaskine fra Siemens med indbygget kværn og det hele. Det var et stort skidt op ad stigen for mig, at jeg nu kunne lave friskkværnet kaffe.

                      For et lille år siden faldt jeg dog over en "kafferister" inde på kaffeagenterne tror jeg, og det gik op for mig, at man kunne riste sine egne bønner. Det måtte jeg prøve! Så jeg købte en Behmor. Da jeg skulle finde ud af, hvordan man betjente sådan en bedst faldt jeg over espressobar.dk. Indtil jeg fik risteren købte jeg kun kaffe i føtex og Irma.

                      Derefter gik der kun en måned inden jeg blev nødt til at se hvad all the fuss was about, og så købte jeg en "rigtig" espressomaskine og en kværn. Det er nok først her at kaffen for mig er blevet til en hobby og smagsmæssigt en rigtig fornøjelse.

                      Jeg er ikke færdig med at lave bedre og bedre kaffe, men det er meget sigende, at min kone ikke har kunnet lide kaffe før jeg fik en kværn, rigtig maskine og rister. Nu drikker hun det faktisk med fornøjelse og vi udveksler tit et indforstået blik, når vi får Cirkel-kaffe og lign. hos andre. puuuh
                      - La Pavoni
                      - Mahlkönig K30 Vario og Mahlkönig Guatemala
                      - Aillio Bullet R1
                      - Tjek i øvrigt Bønneklubben ud på Facebook

                      Comment


                      • #12
                        Jeg har faktisk drukket kaffe siden jeg var stor nok til at holde en kop, formentlig som følge af hele 3 [dengang] endnu levende oldemødre med store kaffehjerter. Jeg har mere end een gang med vilje åbnet for en kaffebøtte for at lade den stå og diffundere ud i køkkenet, til stor glæde for mig og [mente jeg] mine frustrerede forældre. Imidlertid har det været filterkaffe næsten hele mit liv. Først for måske 15 år siden, opdagede jeg at nogle restauranter leverede en kaffe lidt ud over det sædvanlige og præferencerne begyndte snart at hælder mod espresso. En forkærlighed for engelsk lakrids og røget whisky har måske været medvirkende til overgangen, for i bund og grund er smagsoplevelsen lidt den samme, med enkeltstående noter som minder mere om at bide i et gammelt hestedækken end flødekager og marengs. På den gode måde, forståes! Det næste skred skete da min kone og jeg på en tur til Frankrig rejste over Italien og fik espresso i flere små byer. Og hold da kæft et stilskifte. Da fødtes drømmen om at få min egen espressomaskine. Fattige var vi nu stadig, så lige lidt blev det til. Næste dunk på maven kom et par år senere på besøg hos bekendte i Frankrig hvor de havde indrettet sig i en gammel vandmølle. De havde en 4 gruppers gastronomimaskine på størrelse med en mindre kummefryser, som de havde medbragt fra deres natklub i Manchester. Nøøøj manner! På det tidspunkt havde vi selv startet et arbejdende keramikværksted hvor vi serverede kaffe som en bi-ting. Til det brugte vi simpelthen 2 Senseo-maskiner og en italiensk ristning [fra Holland], som Kaffepuder.dk importerede, samt en stak usædvanligt lækre stempelkander fra England (Freud). Med lidt skruen i bunden og den rette kaffe, kan Senseo faktisk præstere en hæderlig og fremfor alt ensartet crema, og gennem de 5 år vi havde åbent, sled vi ligeså mange maskiner op. Fordi Freud kanderne er lavet af stål, har de den rare egenskab, at kogende vand lige præcis bliver kølet tilpas ned når det hældes i, så man med et ret enkelt workflow kan bruge det til servering... i med vand, i med kaffe, i med sien og giv den et let dask for at få lidt rotation i vandet, tænd stopuret og 4 minutter efter en herlig kaffe. Men stadig ikke espresso. Men nu skal det dælen dytme være. Jeg vil ikke længere! Der er sendt bud til Randers om at vi stiller på fredag og vi viger ikke pladsen før tørsten er slukket! Resten af vores liv skal der crema på morgenbordet. Sic!
                        - Thomas Nielsen


                        Bezzera BZ10 + Mahlkönig Vario + 3 x Freud-stempel + Hario-kolbe + Lido 2 + Gene Café

                        Comment

                        Working...
                        X