Opslag

Collapse
No announcement yet.

hvorfor har i ikke fortalt mig det noget før?

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • hvorfor har i ikke fortalt mig det noget før?

    Jeg læste her den anden dag i chat\'en at der blev stillet spørgsmålstegn ved samarbejdet mellem kaffeagenterne og Espressobar.dk
    spørgsmålet var om siden her ikke kunne værre i fare for at blive agenternes svar på coffea.dk
    Men lad os nu leget at der var hold i påstande om at Espressobar.dk var i lommen på Kaffeagenterne, hvorfor f... er der så ikke noger der har fortalt mig at Pure er en super blend???? :huh:
    never the less så er jeg personligt ikke særlig bange for at siden her bliver en ensidig reklame søjle for en enkelt forhandler, i så fald er fare for at det skulle blive en reklame søjel for TCC mindst lige så stor (eller lille) som den er for at vi skulle blive der for agenterne
    Michael EPO Rasmussen

    Der findes ingen kendsgerninger, kun fortolkninger. - Friederich Nietzsche

  • #2
    Re:hvorfor har i ikke fortalt mig det noget før?

    Undskyld. Det burde vi selvfølgelig have fortalt for længe siden :blush: :lol:

    Ja, vi blev stillet et kritisk men helt retfærdigt spørgsmål i chatten forleden om hvorvidt vil ville ende som Coffea, når vi nu var begyndt at sælge en EspressoBar blend, måske begynder at sælge en tamper osv. Henvisningen om at \"ende som Coffea\" var fra brugerens side ment som et forum fom var koblet op på én forhandler og skulle sikre denne forhandler ekstra salg. Dette var brugerens betragtning, som jeg her bare gengiver.

    Det korte svar på dette spørgsmål er: Læs vores nye \"Om EspressoBar\" som vi lige har fået lagt op i hovedmenuen. Den skulle vi have haft for længst, men nu er den her (den blev lagt på lige inden brugeren spurgte til os forleden aften). Af denne Om EspressoBar fremgår det, at vi er her for at samle de danske kaffeentusiater et sted, hvor de kan udveksle erfaringer, diskutere osv. Alt hvad vi foretager os er ud fra et ønske om, at gøre det lidt mere interessant at være passioneret kaffe aficionado i Danmark.

    EspressoBar er åbent for ALLE også forhandlere. Hvis nogle forhandlere vælger at deltage kræver vi kun, at de tilkendegiver hvem de er - det vil de fleste jo naturligvis også have en interesse i, da det er eksponering af deres navn. Lige nu virker det måske lidt ensidigt fra Kaffe-Agenterne og CoffeeCollective, det er ganske simpelt fordi de er dem, som har opdaget EspressoBar og deltager heri. Og de har selv fundet EspressoBar. Vi har ikke bedt dem deltage - selvom vi er meget glade for de gør det. Vi synes selv, det er en ekstra dimension til siden, at der er professionelle, der deltager. Og vi håber at EspressoBar også skaber noget værdi for de forhandlere der vælger at deltage. Målet er naturligvis en WIN-WIN-WIN situation, hvor både forhandlerne, brugerne og EspressoBar får noget ud af det.

    Vi blev også spurgt til, hvad pengene ville gå til, hvis vi begynder at tjene så mange penge, at der er til mere end lige at drive sitet (hosting omkostninger, software osv.). Det er ubetinget vores mål, at alle penge skal gå direkte til udvikling af EspressoBar. Dette kan være i form af forbedringer af selve sitet (teknisk set) ved at købe nogle bedre løsninger. Lige nu bruger vi kun open source løsninger, som er gratis. Fx ville vi gerne finde en bedre løsning til galleriet, men har kun fundet halvdyre betalingsløsninger. En anden måde at forbedre siden på er med indhold. Vi har indtil videre en artikel om Lene Hyldahl og en om TCC\'s cupping arrangement, som blev holdt hos Lene Hyldahl. Vi har taget fridage og betalt transportomkostninger for at udarbejde disse artikler. Det ville selvfølgelig være rart, hvis vi kunne få lidt indtægter til at dække den slags i fremtiden. Fx var det meningen, at vi ville tage til Sjælland for at dække SM i Barista (som så i mellemtiden er blevet udsat og flyttet til Herning) og dér ville vi igen skulle betale af egen lomme. Det er ikke for at klage, for vi gør det jo også fordi vi synes det er interessant Men vi vil jo selvfølgelig kunne tillade os at gøre det noget mere, hvis vi ikke skal betale af egen lomme hver gang.

    Når vi lancerer produkter som tampere eller en espresso blend skal det derfor ikke ses som om, at vi forsøger at konkurere med kaffeforhandlerne om salg. Vi ville aldrig forsøge at \"beskytte\" vores espresso blend ved at forbyde diskussion af andres blends. Tvært i mod - vi opfordrer da alle til at diskutere og anmelde (rose såvel som rise) espressoblends som de køber rundt omkring. Men hvis vi kan sælge en lille smule af vores er det da fint. Igen forhåbentlig både til vores fordel (lidt indtægt), brugerens fordel (oplevelsen af en ny blend) samt forhandleren (indtægt - denne gang Kaffe-Agenterne, næste gang måske en anden forhandler).

    Jeg håber dette giver lidt indblik i, hvordan vi tænker EspressoBar\'s berettigelse, udvikling og fremtid.

    Stil endelig gerne spørgsmål, hvis noget ikke er klart
    Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

    La Marzocco GS/3
    Baratza Forté
    Bestmax filter


    1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

    Comment

    Working...
    X