Opslag

Collapse
No announcement yet.

Miscela Uno

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Miscela Uno

    Så kom det til den tredie Miscela i rækken fra Risteriet - denne gang en Miscela Uno som jeg hentede i går (d. 20/1, ristedato d. 19/1).

    Efter nu at have lavet en lang række skud på denne blend, kan jeg bedre beskrive den.

    Miscela Uno var den første blend risteriet lavede (deraf navnet: Uno), og siden er der kommet flere på banen (Duo, etc.)

    Skal jeg være helt ærlig, så brød jeg mig ikke så meget om Uno lige til at begynde med. Jeg fandt den meget skarp og en anelse bitter - men efter den har fået lov at stå en dags tid, så er den blevet langt mere rund og \"venlig\". Den er dog ikke så blød og tilgivende som Miscela d\'Oro, men det er jo også en anden prisklasse.

    Kaffen hænger godt under brygningen - og den udvikler sig godt under hele ekstraktionen. Den ligger flot i koppen med smukke rødlige toner. Den forekommer måske lidt mørk i koppen men det er en mørk ristning, så det er vel forventeligt.

    Smagen er dejlig rund med en god sødme og masser af krydrede undertoner. Den hviler ikke så længe i munden som d\'Oro, men den har alligevel en fin udtoning og man fornemmer en dejlig røget eftersmag. Der forekommer at være en god balance mellem syrlighed, de mere krydrede toner og en afdæmpet bitterhed, der næsten bærer de mange smagsnuancer frem.

    Jeg forsøgte mig med en lidt lavere brygtemperatur, og det gav et positivt udfald i farve såvel som smag. Nu har min espressomaskine jo ikke PID, så derfor kan jeg ikke give tal for den konkrete temperatur, men på min silvia lader jeg, med en nyligt opvarmet kedel, brygvandet løbe i ca. 3 sekunder (normalt lader jeg kun vandet løbe i 1-2 sekunder), før jeg sætter bryghåndtaget ind og laver mit skud. Jeg fornemmede en større sødme og mere fylde da jeg sænkede temperaturen en anelse, andre kan måske prøve dette med en PID maskine og give mere præcise tal.

    Alt i alt er Uno en behagelig oplevelse og et godt bekendtskab. Den er ikke så tilgivende som d\'Oro, har ikke helt den samme fylde og lange efterklang. Men til prisen er den bestemt et glimrende bud på en god hverdagskaffe.
    Henrik Delfer (a.k.a. Hobzon)
    Østerbro

    La Marzocco GS3
    Mahlkönig K30 Vario


    Jeg tror mennesket får udrettet så meget, ikke fordi vi er smarte, men fordi vi har modsatrettede tommelfingre så vi kan lave kaffe. (F. Rosenberg)

  • #2
    Re:Miscela Uno

    Yep, Uno er en dejlig blend! Både som espresso og til mælkedrikke!
    Sort som en panter, sort som slanter
    Tjent på sort arbejde, og sort som Knight Rider
    Sort som piloten I en Tie Fighter
    Sort som pletterne på Pongo
    Sort som alle andre end Tintin I Congo
    Sort som en afro, så sæt den kaff' på!

    Comment

    Working...
    X