Opslag

Collapse
No announcement yet.

Bestmax vandfilter

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Bestmax vandfilter

    Så har jeg fået mit Bestmax filter installeret. Her følger lige en kort gennemgang af installationen:

    Først og fremmest skal man have en såkaldt ballofix udgang i sit skab, hvor anlægget skal sidde. Dette havde jeg ikke i forvejen, men jeg har heldigvis en far der er en smule fiks på fingrene, så han stod for indkøb og montering af denne. Dette er hvad der skal bruges til dét (pris i alt 298 kr):


    Dette skal spændes på kobberrøret (det kolde!), som går op til hanen. Så der skal skæres et stykke af dette ud:


    Vi var nødt til lige at skrue vandhanen af og tage den lidt op, for at kunne få begge rørene i T-stykket.


    Så var der klar til installationen af selve anlægget. Jeg var desværre ikke selv hjemme, da installatøre var der, men min kæreste tog lidt billeder. Her et billede af hele baduljen. En slange (tilbehør), vægholder, filterhoved og selve filteret (alle tre ting en del af installationspakken), flowmeter til måling af hvor meget vand der er kørt gennem filteret (tilbehør) og til sidst en aftapningshane (tilbehør).




    Så er det ellers bare at sætte det hele sammen. Slangen skrues sammen med ballofix\'en med noget pakkegarn, monteres på filterhovedet. På den anden side af filterhovedet monteret flowmetret (hvis man har det) og en aftapningshane (eller slange til maskinen, hvis man har fast tilslutning).


    Jeg vender tilbage, når jeg har smagt min espresso brygget med Bestmax vand. jeg forventer egentlig ikke jeg kan smage forskel, men man ved jo aldrig. Jeg skal også lige have købt nogle kalktestere, så jeg kan se om filteret overhovedet hjælper. Så jeg vender tilbage
    Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

    La Marzocco GS/3
    Baratza Forté
    Bestmax filter


    1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

  • #2
    Re:Bestmax vandfilter

    Hvad lyder den samlet regning på???
    Administrator på EspressoBar
    Nuova Simonelli Appia 1.GR.
    Mazzer Kony Electronic

    Comment


    • #3
      Re:Bestmax vandfilter

      ChrZacho wrote:
      Hvad lyder den samlet regning på???
      Jeg har ikke fået regningen fra HOH endnu, men den kommer til at lyde på 15-1600. Så 18-1900 incl. vvs delene.

      Fremover koster nye filtre vist omkrin 500. Dvs 1 kr. pr liter i Østjylland, hvilket jo er attraktivt i forhold til kildevandspriser.
      Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

      La Marzocco GS/3
      Baratza Forté
      Bestmax filter


      1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

      Comment


      • #4
        Re:Bestmax vandfilter

        Ser godt ud - glæder mig til at høre om du kan smage forskel.

        Er det rigtig forstået at flowmeteret ikke skal have strøm? Det må vel så køre på batteri. Hvis ikke det skal have strøm vil det gøre mit liv meget nemmere når det kommer til installation

        Poul
        Faema E61 med oversize bryghoved
        Faema E61 Ariete
        Isomac Tea
        HotTop Analog rister
        IRoast
        Rossi RR45
        San Marco SM90

        Comment


        • #5
          Re:Bestmax vandfilter

          E61 wrote:
          Ser godt ud - glæder mig til at høre om du kan smage forskel.

          Er det rigtig forstået at flowmeteret ikke skal have strøm? Det må vel så køre på batteri. Hvis ikke det skal have strøm vil det gøre mit liv meget nemmere når det kommer til installation

          Poul
          Jeg har smagt på vandet koldt, og der kan jeg smage forskel. Jeg ved ikke om det smager dårligere eller bedre, men helt klart anderledes. Jeg har lavet espresso her til morgen, men kunne ikke umiddelbart smage en forskel som jeg kan henføre til vandet.

          Det er lidt svært at lave en head-to-head sammenligning, da man jo først skal tømme vandtanken og fylde den anden type vand på, og derefter skal sørge for at alt vandet i kedlen er skiftet. Derfor går der for lang tid til at man kan lade den første espresso stå og vente til en direkte sammenligning.

          Det er korrekt, at der sidder et batteri i flowmetret, så det kræver ingen ekstern strøm.
          Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

          La Marzocco GS/3
          Baratza Forté
          Bestmax filter


          1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

          Comment


          • #6
            Re:Bestmax vandfilter

            MoBak wrote:
            Det er lidt svært at lave en head-to-head sammenligning, da man jo først skal tømme vandtanken og fylde den anden type vand på, og derefter skal sørge for at alt vandet i kedlen er skiftet. Derfor går der for lang tid til at man kan lade den første espresso stå og vente til en direkte sammenligning.
            Du må have en maskine mere :cheer:
            Faema E61 med oversize bryghoved
            Faema E61 Ariete
            Isomac Tea
            HotTop Analog rister
            IRoast
            Rossi RR45
            San Marco SM90

            Comment


            • #7
              Re:Bestmax vandfilter

              MoBak wrote:
              ... men min kæreste tog lidt billeder.
              Du må lige hilse og sige tak B)
              - det gør det jo lidt mere \'overskueligt\' for os andre

              Comment


              • #8
                Re:Bestmax vandfilter

                Fedt at se du fik fat i et MoBak!
                Og tillykke!

                Jeg er sikker på du kan smage forskel. Vi havde netop Tim Wendelboe (WBC champ 2004 og Cup Tasting Champ 2005) og Chris Kolbu, den ny Norske baristamester, på besøg. De var i KBH for at teste vand og mælk. De havde været et andet sted og smagt på deres espresso med et almindeligt \'salt-filter\', og sagde at i forhold til de norske vand, som er meget rent, var det helt forfærdeligt. BestMax vandet var de dog langt mere begejstrede for. Både for smagen ved espresso og i cupping.

                Lad endelig høre hvilke kvalitetsforskelle du lægger mærke til.
                Klaus Thomsen
                World Barista Champion 2006
                Kig ind på vores Blog her
                The Coffee Collective

                Comment


                • #9
                  Re:Bestmax vandfilter

                  klaus wrote:
                  BestMax vandet var de dog langt mere begejstrede for. Både for smagen ved espresso og i cupping.

                  Lad endelig høre hvilke kvalitetsforskelle du lægger mærke til.
                  Jeg lavede faktisk en lille cupping session i aftes for at smage på Bestmax vandet vs postevand. Som jeg tidligere beskrev er det svært for mig at teste vandet mod hinandden i espresso, da det er alt for omstændigt at skifte mellem det til at jeg kan lave en reel head-to-head. Samtidig er min teknik som hjemmebarista nok ikke helt god nok til at lave en \"alt-andet-lige\" test.

                  Men tilbage til cuppingen. Jeg lave en opstilling med to forskellige kaffer - Mexikansk Chiapas og TCC\'s Kenya AA - brygget efter cuppingmetoden med hhv postevand og Bestmax vand. Både bønner og vand blev nøje afmålt og tempereret (vandet), så jeg var sikker på at der ikke var nogen forskel udover vandet.

                  Resultatet: Jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at smage forskel. Ind imellem synes jeg der var en lille fodel til Bestmax i form af en mere frisk/liflig/kompleks smag i forhold til en lidt fladere smag med postevandet. Andre gange kunne jeg ikke smage forskel. Nu var jeg alene hjemme, så jeg havde ikke mulighed for at lave smagningen som blindsmagning, så måske spiller det ind at jeg selvfølgelig ønskede at Bestmax smagte bedre.

                  Når dette er sagt, skal det også nævnes at postevandet i Østjylland (i hvert fald i Odder) jo faktisk smager ganske glimrende. Der er ikke den snert af klor mv, som der kan være i det indre København (er det ikke korrekt). Så mit hovedargument for at købe Bestmax var egentlig at være sikker på at få tilpas blødt vand med maximal komfort. Jeg mangler stadig at måle hårdheden, men komforten er ikke til at tage fejl af. Den er helt i top.
                  Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

                  La Marzocco GS/3
                  Baratza Forté
                  Bestmax filter


                  1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

                  Comment


                  • #10
                    Re:Bestmax vandfilter

                    Interessant Mobak.
                    Jeg er også sikker på det er meget nemmere at smage forskel på det Københavnske byvand, som ganske korrekt ikke smager særlig godt.

                    Hvis du løbende laver observationer på espressoen må du endelig skrive dem.
                    Klaus Thomsen
                    World Barista Champion 2006
                    Kig ind på vores Blog her
                    The Coffee Collective

                    Comment


                    • #11
                      Re:Bestmax vandfilter

                      Klaus satte ud din maskine op til at advare dig om filter-skifte eller kører du med ekstern tælleværk?

                      Comment


                      • #12
                        Re:Bestmax vandfilter

                        Jeg har den lille digitale tæller på Bextmax filtret, der fortæller mig hvornår jeg skal skifte filtret. Det er meget praktisk.
                        Klaus Thomsen
                        World Barista Champion 2006
                        Kig ind på vores Blog her
                        The Coffee Collective

                        Comment


                        • #13
                          Re:Bestmax vandfilter

                          Tænkte man kunne spare en plov ved at lade GS/3\'eren klare arbejdet

                          Tror jeg vil prøve at sætte advarselen til 2 liter næste gang tanken skal fyldes op.

                          Comment


                          • #14
                            Re:Bestmax vandfilter

                            Hvad skal man lave når dagplejen strejker og man bliver hjemme for at passe et barn der sover til middag???? Man kan da fortælle lidt om noget af sit kaffeudstyr :-)

                            Jeg har nu haft mit BestMax filter i en 3 ugers tid og er indtil videre meget tilfreds. Her kommer lige et par ord om mine oplevelser med filteret.

                            Jeg har den mindste patron installeret. Den fylder mindre end en 1½ liters flaske og passer perfekt i et hjørne i køkkenskabet som alligevel ikke er anvendeligt til meget andet. Karbonathårdheden i vandet hvor jeg bor har en værdi på ca. 15. Det betyder at jeg kan vride lige knap 500 liter vand ud af patronen. Så ligesom MoBak betaler jeg så ca. 1 krone pr. liter. Jeg har også valgt at få installeret en tæller, der holder styr på hvor meget vand der løber igennem. Jeg har ikke taget nogen billeder af installationen da den ligner MoBaks til forveksling. På en espressomaskine som min der er af HX typen bruger jeg ca. ½ liter vand hvergang jeg laver en cappuccino eller lignende fordi der bruges forholdsvis meget vand til køleflush og efterfølgende lidt vand til rengøring.

                            En af de rigtig fede funktioner ved BestMax filteret er at man kan skifte patron uden nogen former for besvær med at lukke for vandet eller slanger der skal afmonteres. Man skruer simpelthen bare patronen ud med håndkraft, samtidig med at en eller anden mekaniske automatisk lukker for vandet. Herefter skrues den nye patron fast med håndkraft og vandet tænder automatisk igen. 30 sekunders arbejde B) Lettere kan det da vidst ikke gøres!

                            Med hensyn til smagen har jeg også prøvet lidt forskelligt. Som almindeligt drikkevand smager det egentlig meget godt, men det gør vandet fra min vandhane også, så jeg har ingen planer om at droppe vandhanen til fordel for BestMax i den forbindelse. Kærestens kommentar: \'Det smager ikke rigtig af noget\', men det skal vand vel heller ikke?

                            Ved stempel og filterkaffe syntes jeg ikke at jeg kan smage den store forskel. Det skal lige siges at jeg ikke har lavet en direkte sammenligning, men blot prøvet at brygge med BestMax vand et par dage i træk. Jeg syntes hverken at kaffen smager dårligere eller bedre, men mon ikke at kaffemaskinen sætter pris på det filtrerede vand?

                            I espressomaskinen syntes jeg til gengæld at der er en forskel i smagen. Igen vil jeg lige understrege at der ikke ligger nogen former for videnskabelige forsøg bag dette. Jeg har tidligere brugt både kildevand og postevand med et almindeligt kalkfilter i vandtanken. Ved disse vandtyper har jeg altid haft problemer med at mine espresso skud havde tendens til at få en lidt for bitter smag hvis jeg ikke var meget omhyggelig med at dosere den mængde kaffe der oprindeligt passer til kurven. Dette har jeg været frustreret over i lang tid, da de fleste hjemmebarista’er i dette og andre forums tydeligvis overdoserer uden problemer. Efter jeg er begyndt at bruge BestMax kan jeg pludselig godt lave gode espressoskud selv om kurven er overdoseret. Tilfældigt eller ej?

                            Nu har jeg ikke forstand på at beskrive diverse smagsnuancer, men jeg syntes at mine espressoskud generelt er blevet mere afrundet i smagen hvilket jeg godt kan lide. Alt i alt syntes jeg at mine espresso’er er blevet bedre med BestMax, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at få maskinen på direkte vandtilslutning……. Så jeg fik endelig taget mig sammen til at få bordet hul i køkkenbordet , et par skabe samt trukket et par meter vandslange J Hold da fast det er lækkert at slippe for at kontrollere vandstanden og fylde tanken op hele tiden.

                            For at overbevise mig selv om at BestMax nu virkelig også fjerner det farlige kalk og hvad der nu ellers er farligt for en espressomaskine, lavede jeg et lille uvidenskabeligt forsøg. Engang da jeg købte et af de traditionelle kalkfiltre til at smide i vandbeholderen, fulgte der 3 stk. hårdhedsmålere med. Jeg har testet følgende:

                            - Rent vand fra vandhanen.
                            - Vand der har været igennem det traditionelle kalkfilter.
                            - Vand der har været igennem BestMax filteret.



                            Billedet viser tydeligt at det traditionelle vandfilter stort set ikke har nogen virkning, hvorimod man tydeligt kan se at der er en forskel på BestMax filteret. Jeg havde desværre ikke en 4. Hårdhedsmåler, så jeg kunne have sammenlignet med det kildevand jeg plejer at købe.

                            BestMax er helt sikkert et skridt i den rigtige retning for en doven hund som mig, hvor målet er: Den bedste kaffe med mindst mulig indsats ;-) de bedste andmeldelser herfra!!!

                            /Kim
                            - La Spaziale S1 Dream
                            - Bestmax S
                            - Ceado E37S
                            - Rancilio Rocky SD
                            - Hottop B

                            Comment


                            • #15
                              Re:Bestmax vandfilter

                              Hej Kim

                              Fed post! Især lige din afsluttende \'måling\'.

                              Det er godt du kan smage forskellen på din espresso. For mit vedkommende er forskellen dog større ved cupping og stempelkande. Men det er nok også fordi jeg normalt bruger kildevand på espressomaskinen, og i forhold til det er forskellen nok ikke så stor. Jeg tør ikke prøve hanevand i en espressomaskine - ikke engang én enkelt gang.

                              Jeg prøvede for sjov at lave en stempelkande på almindeligt hanevand ved siden af BestMax vandet i dag, og den på det almindelige vand manglede totalt alle de fine frugt- og blomsteragtige aromaer (det var Kariaini, Kenya AA) den plejer at ha. Syrligheden var heller ikke helt så fremtrædende på det almindelige vand.

                              Fortsat god fornøjelse med filtret!
                              Klaus Thomsen
                              World Barista Champion 2006
                              Kig ind på vores Blog her
                              The Coffee Collective

                              Comment

                              Working...
                              X